UDFORDRINGER

I udviklingen af nye og banebrydende løsninger til sundhedssektoren er fokus lagt på følgende 6 sundhedsudfordringer hvor gevinstpotentialet er stort:

HJEMMEBEHANDLING

Hjemmebehandling skal overordnet set kunne bidrage til den kliniske kvalitet, give patienter en oplevelse af frihed og reducere de
sundhedsprofessionelle resurser.

PATIENT COMMUNITIES

Flere patienter kan blive ekspert på egen sygdom og hjælpe andre med tilsvarende sygdomme til et bedre liv gennem Patient Communities.

KRONIKER SERVICE

80 % af de samlede sundheds-omkostninger går til behandling og pleje af mennesker med kronisk sygdom. Forebyggelse giver større livskvalitet og færre omkostninger.

 

MENTAL SUNDHED

Mild til moderat mental sygdom rammer omkring 20 % af mennesker i den arbejdsdygtige alder. Typisk er lidelserne angst eller depression, der er forholdsvis let at behandle.

FØDEVARER & ERNÆRING

Fødevarer kan forebygge sygdomme. Problemstillinger som fedme eller underernæring er en direkte følge af den kost vi indtager.

SUND ALDRING

Høj alder øger risikoen for en række sygdomme og har sociale konsekvenser. Målet for sund aldring er at hjælpe mennesker til at leve et liv med flest mulige sunde år.

HJEMMEBEHANDLING

Hjemmebehandling kan øge sygehusenes kapacitet uden, at der bliver behov for flere sengepladser, hvis en række behandlinger, som eksempelvis dialyse, kemoterapi og antibiotika behandling flyttes fra hospital til borgernes eget hjem samt visse konsultationer gøres virtuelle.

Forudsætninger for udbredelse af hjemmebehandling er, at der tilvejebringes sikkerhed for at den kliniske kvalitet af behandling kan opretholdes på samme niveau som på sygehus.

Helt overordnet er målet med nye løsninger at de kan bidrage til den kliniske kvalitet, give patienter en oplevelse af frihed og reducere den tid de anvender på transport if. med behandlingsforløbsamt samt reducere de sundhedsprofessionelle ressourcer der anvendes på det enkelte behandlingsforløb.

Det kræver bl.a. at der tilvejebringes:
 

  • Metoder der kan gruppere patienter i hjemmebehandlingsegnede og ikke-egnede.
     

  • Metoder som kan tilbyde effektiv undervisning af patienter.
     

  • Udstyr som er enkelt, sikkert og robust nok til at blive brugt af patienter i eget hjem – f.eks. IV pumper, kateter, sårpleje, genoptræning etc.
     

  • Muligheder for sikkert at monitorere og dele informationer om tilstand – f.eks. temperatur, vægt, puls etc.
     

  • Muligheder for opbevaring i og distribution af medicin mm. til hjemmet.
     

  • Muligheder for at patienter kan overkomme hverdagsopgaver parallelt med behandling (indkøb, madlavning, vask etc.)

 

PATIENT COMMUNITIES

Patienter kan blive ekspert på egen sygdom og hjælpe andre med tilsvarende sygdomme til et bedre liv gennem eksempelvis erfarings-udveksling og fællesskab omkring behandling.

 

Udbredelse af internet og sociale medier skaber nye muligheder for at kommunikere og dele erfaringer om bivirkninger, reduktion af stigma og tip til at overkomme hverdags-udfordringer.

For at behandling gennem patient communities kan udbredes forudsætter det bl.a., at der findes nye løsninger som skaber overblik og giver indblik i relevans, letter initiering og selvorganisering, samt anviser måder at overkomme teknologiske anvendelsesbarrierer og dataindsamling.

  

 

KRONIKER SERVICE

80 % af de samlede sundhedsomkostninger går til behandling og pleje af mennesker med kronisk sygdom som KOL, diabetes, hjertesygdomme og gigt. At leve med en kronisk sygdom kan påvirke menneskers muligheder for at passe arbejde og familie og rummer en konstant risiko for tilstandsforværring.

 

I den udstrækning forværringer kan forebygges og bremses, skaber det både større livskvalitet og færre omkostninger til behandling og pleje.

Forebyggende behandling kan eksempelvis omhandle produkter og services der formidler information tilstandsforandringer, integrerer og tolker flere forskellige slags målinger eller tilbyder fleksibel adgang til rådgivning og vejledning fra sundhedsprofessionelle. 

 

Services til kronikere skal give patienter en oplevelse af tryghed og muligheder for at handle på egen tilstand gennem eksempelvis, kommunikationsmuligheder (video, tekst etc.) der understøtter varierende servicemodeller eller opsamling og distribution af data om patienters tilstand i en kvalitet, som gør det muligt at anvende dem i klinisk behandling.

 

MENTAL SUNDHED

God mental sundhed er forudsætningen for at mennesker kan udfolde deres evner, håndtere dagligdags udfordringer, arbejde produktivt og yde et bidrag til fællesskabet uden stress.

 

Den mentale sundhed er bl.a. betinget af fysisk, social, mental og spirituel aktivitet, relationer til og samvær med venner, familie, naboer og andre, samt evnen til at engagére sig i en hobby, en sag, frivillighed, uddannelse eller andet som opleves meningsfyldt. 

 

Mental sundhed spænder fra håndtering af egentlig psykisk sygdom til arbejdet med at opbygge og vedligeholder psykologiske ressourcer og evner hos raske.

Andelen af danskere med dårligt mentalt helbred udgør i følge sundhedsstyrelsen 15,5% blandt kvinder og 10,9% blandt mænd.

Der er i perioden 2010 til 2017 sket en stigning på 3,2 procentpoint i andelen med dårligt mentalt helbred.

Jf. Sundhedsstyrelsen er der ikke samme kvalitet i de indsatser, som mennesker med psykiske lidelser modtager, sammenlignet med mennesker med fysiske sygdomme.

Det betyder blandt andet, at mennesker med psykiske lidelser lever væsentligt kortere – op mod 20 år – end mennesker uden psykisk lidelse. Samtidig mødes mennesker med psykiske lidelser med mange fordomme, som både kan forværre deres sygdom og hindre dem i at indgå i sociale sammenhænge.

Mild til moderat mental sygdom rammer omkring 20 % af mennesker i den arbejdsdygtige alder i OECD-lande. Der er typisk tale om angst eller depression, som det er forholdsvis let at behandle.

De psykiske lidelser omfatter bl.a.: Demens, psykoser, skizofreni, depression, angst, anoreksi, paranoia, retardering, autisme og ADHD.

De samlede direkte og indirekte samfunds-mæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark anslås til at være 55 mia. kroner årligt.

 

De direkte og indirekte omkostninger ved mental sygdom anslås til at kost op til 4 % af GDP.

 

FØDEVARER OG ERNÆRING

Den mad vi spiser påvirker vores sundhed. Fødevare har betydning for helbred og kan forebygge sygdom.

 

Måltider, fødevareudvikling og produktion af disse kan derfor bidrage til menneskers sundhed og livskvalitet.

En lang række problemstillinger som eksempelvis fedme, småtspisende ældre der er underernærede eller udfordringer med mave- og tarmflora knytter sig til mad, måltider og fødevare. 

Nye løsninger som udnytter samspillet mellem fødevare, måltider og sundhed kan være med til at løse disse udfordringer med eksempelvis måltidsoplevelser, let adgang til sunde fødevare og produkter med specifikke kvaliteter i relation til menneskers biologi.

 
 

SUND ALDRING

Det 100-årige liv vil i det 21. århundrede blive en realitet for stadigt flere mennesker. Målet for sund aldring er at hjælpe mennesker til at leve et liv med fleste mulige sunde år.

 

Høj alder øger risiko for en række sygdomme, medfører generel svækkelse og kan have sociale konsekvenser som eksempelvis ensomhed.

 

Fysisk og mental svækkelse kan bl.a. øge risiko for banale fald og dehydrering – som i en række tilfælde er begyndelsen til uheldig nedadgående spiraler.

Kronologisk alder bliver en stadigt dårligere indikator for de risici de øges sidst i livet. I stedet begynder man at tale om ’personlig alder’.

Måden vi lever vores liv på får stadigt større betydning for vores forudsætninger for at opleve sundhed og selvstændige i den sidste fjerdedel af livet.

Nye bidrag til ’sund aldring’ kan rumme mange forskellige aspekter, som f.eks. hjælpemidler og velfærdsteknologier, sansestimulerende tilbud, mental træning, etablering og vedligeholdelse af inter-generationelle relationer.

 

Mulighed for større mobilitet med f.eks. transport til lægebesøg og kontrol på sygehus eller boligformer, der understøtter trivsel trods alder og sygdom uden at signalere dette er også vigtige parametre.

Vi tror du kommer fra en af følgende
virksomhedstyper:

MedTech · Pharma · Hjælpemidler · Logistik (patient & medikamenter) · IT & digitale løsninger · Fødevarer · Velvære & Mindfulness · Fritid & oplevelser 

Eller ser du et andet potentiale i det I kan, som kan skabe værdi for borgere, patienter eller sundhedssystemet?

Kontakt og projektsekretariat:

DATA- & DESIGNDREVET SUNDHEDSINNOVATION

·

FIERS, Alleen 15, 4180  Sorø

Projektdir.  Thomas Hammer-Jakobsen

hamm@fiers.dk   2023 2205